Historie

 

(denne tekst er taget fra indlæg på debat-sider på den gamle hjemmeside.

Den skal redigeres og evt. billedmateriale indsættes)

Østerbrogade

Østerbrogade hed Strandvejen indtil 1858. Så blev det til Østerbro/Øster Stenbro, og i 1949 blev det ændret til Østerbrogade.

Navnets oprindelse kommer formentlig fra de brolagte veje, der førte til de tidligere købstadsporte i den mur der omkrandsede København. I middelalderen var byporten Østerport placeret for enden af Østergade i den indre by. Under Christian 4.´s store nordlige udvidelse af byen kom den nye Østerport i 1647 til at ligge for enden af Rigensgade. I 1708 blev der bygget en ny Østerport cirka der hvor den nuværende Østerport station ligger.
[Foto fra 1928 viser krydset Østerbrogade-Jagtvej med Jagtvej forrest i billedet (i dag Poul Henningsens Plads). I baggrunden midt for, bag de lave lyse bygninger, ses Clara Raphaels Hus, der vakte stor opsigt da det stod færdig i 1920. Det blev bygget på en kartoffelmark ved siden af hussarkasernen (Østerbrogade Kaserne) og havde knap 150 lejligheder, restaurant og vaskeri. Det var nemlig kun for selvstændige, ugifte kvinder. Den eneste mand der boede i ejendommen var viceværten.] [Hestevogne og en sporvogn på Østerbrogade lige efter krydset med Jagtvej og Strandboulevarden. I baggrunden ses Sionskirke med klokketårn og Lægeforeningens Boliger.] [Børn kunne stå ude i krydset Østerbrogade-Strandboulevard-Jagtvej uden problemer ... I baggrunden til højre ses Skt. Jakobskirke.] [Østerbrogade med Hussarkasernen til venstre. Kassernen var også kendt som Østebrogade Kaserne før den blev lavet om til Øster Fælled Torv.]
[Østerbrogade set fra Nygårdsvejkrydset. Sions Kirken med klokketårn ses i baggrunden (til venstre).] [Vibensgård i krydset Østerbrogade-Strandboulevarden.] [Linie 14 kører forbi F-gården. Bemærk reklameskiltene (Sten Bach - Tapet) på AAB ejendommen og og lygtepælene på Strandvejen (Østerbrogade). Til højre ses Lægeforeningens Boliger foran Sionskirke.] [Linie 18 kører ned ad Østerbrogade mod dens rute på Jagtvejen forbi grunden, hvor Øbrocenteret er ved at blive bygget. Bagest ses Afd. 21 og på hjørnet hvor posthuset ligger idag var en forretning, der hed Schou. Til venstre for sporvognens snude er Hjortøgade med en telefonboks på hjørnet. Billedet stammer fra www.sitecenter.dk/erik-vpedersen/linie18/]
[Sporvognen er på vej ned af Østerbrogade (Jagtvej-krydset er bag sporvognen) F-gården ses tydeligt i baggrunden.] [Østerbrogade ved krydset til Christiansmindevej. Bemærk Esso skiltet, der henleder bilisternes opmærksomhed på, at der er en tankstation i Langesund. Under BOSCH reklamen på gavlen til venstre anes skiltet for Gulf tankstationen bag et parkeringsforbud skilt. Fra www.tog-billeder.dk] [Trafikken er på vej mod Trianglen. Vibensgård og Sionskirken ses i baggrunden.] [Linie 1 kører ned ad Østerbrogade og har netop kørt forbi Kildevældsgade.]


____________________________________________________________________________________________________

Svanemøllen

Svanemøllen er opkaldt efter en vinddreven mølle, der lå ved Strandvejen. Den blev opført i 1758 og blev endeligt fjernet efter sabotører sprang den i luften i 1944. Dens placering var ved krydset mellem Strandvejen og Strandvænget.
Den blev opført som stubmølle i 1758, og dens primære opgave var at male mel. Den blev dengang kaldt 'Bagerens Mølle'. Den har senere fået navnet 'Svanemøllen' efter en svanedam, der lå tæt ved. I 1773 brændte stubmøllen ned og blev erstattet af en hollandsk mølle med drejelig møllehat.
I 1856 blev den købt af oberst J. P. Eckmann, som i 1858 tilføjede en dampmaskine til møllen. Den virkede som mølle frem til 1892, hvor overdelen brændte. Den nederste del, som overlevede branden blev omdannet til beværtning under navnet 'Fokina'. Den blev flittigt besøgt af gæster fra den nærliggende Ingeniørkasserne.
Under besættelsen under 2. verdenskrig, blev den brugt af tyskere. Derfor sprængte sabotører den i luften i 1944.
S-tog stationen blev åbnet den 15. maj 1934 og lå oprindeligt på den anden side af broen over banelegemet, dvs. mod nord i retning mod Svanemølle Kaserne. I forbindelse med Farumbanens indførelse i 1970erne, blev den "flyttet" over på den anden side af broen. Den nuværende station blev renoveret i 2005.
Svanemøllehallen var engang en sporvogns- og busremise. Den blev taget i brug i august 1912 og udvidet i 1931. Den blev nedlagt i april 1939 og blev til sportshallen, hvor der dyrkes squash, tennis, fodbold, håndbold, badminton, kampsport, dans, osv.

[Svanemøllen.]

[Remisen ved Svanemøllen. Bemærk Volkswagen logoet i midten af billedet. Det var var på gavlen ovenover Volkswagens forretning ud mod Østerbrogade. Fra www.tog-billeder.dk]
[Østerbrogade ved Kildevæld. Den gamle Svanemøllen S-tog station skimtes i baggrunden.] [Svanemøllen lige efter eksplosionen i 1944. I baggrunden ses broen og den gamle Svanemøllen S-tog station.] [Linie 14 forlader Svanemøllen Remisen og er på ved ud på sin rute. (www.vognstyrer.dk)] [Banelegemet med den gamle Svanemølle station i baggrunden.]
_____________________________________________________________________________________________________


Hovedstadens Brugsforening (HB var navnet på et supermarked - en såkaldt selvbetjeningsbutik - der lå på Jagtvejen ved siden af biblioteketet, der hvor DøgnNetto ligger idag.
I 1916 bliver Hovedstadens Brugsforening skabt, da 16 københavnske brugsforeninger fusionerer. I 1965 er HB Danmarks største detailhandel. Året efter holder HB 50 års jubilæum med over 400.000 medlemmer og forretninger i mere end 60 byer. Succesen er stor, men HB ikke længere klare de nødvendige investeringer alene, og i 1973 bliver HB og Forenede Danske Brugsforeninger FDB slået sammen.

Sions Kirke blev opført på det der engang hed Slagtervænget, lige overfor Christiansminde gården. Grundstenen blev nedlagt 9 juli 1895 og kirken blev indviet den 27 september 1896.
I 1905 får kirken for første gang lov til at pryde forsiden af et postkort. Oprindeligt var der ikke det kirketårn vi kender i dag – det kom først i 1921.
Bag kirken lå dengang Ny Lægeforenings Boliger, i alt elleve blokke af to-etagers huse, der opførtes samtidig med Østre Gasværk i slutningen af 1870erne som boliger til arbejderne på gasværket, samt de andre virksomheder, der skød op i kvarteret. I 1959 blev de såkaldte "Nye Boliger ved Østre Gasværk" nedrevet og erstattet bl.a. af de grønne boligeblokke. Flere af beboerne herfra var i årene forinden flyttet til Brumleby.

Telefonkiosken på Poul Henningsens Plads (hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej) er fra 1896 og er en af 11 kiosker der blev opstillet i København. Der er i dag kun seks tilbage. I den ene af de seks sider findes døren til telefon og skrivepult. De øvrige vægge er af glas og beregnet til annoncering. Det grønne kobbertag afsluttes af en tagrytter, hvori der er anbragt et ur med skive i tre retninger. Der er et mylder af detaljer, bl.a. indeholder træfrisen under taget de 12 stjernetegn.

Østre Gasværk er opført 1878 ved siden af det der hed Slagtervænget. Eftersom Vestre Gasværk - byens første gasværk - ikke længere kunne følge med efterspørgslen, byggede man gasværket på Østerbro.
Gasbeholderen, som i dag huser Østre Gasværk Teater, er tegnet af Martin Nyrop, kendt for Københavns Rådhus. Gasbeholderen er den eneste af gasværkets bygninger, der er bevaret i dag. Østre Gasværk blev lukket ned i 1969, og i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses så der kunne bygges på området. Men det viste sig at grunden var så svært forurenet at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges.
Lige bag ved Østre Gasværk var der en havn og i den lå der et svineslagteri.

Fælledparken blev anlagt i årene 1906-1914 på den fælledgrund der tidligere udgjorde Nørrefælled og Østerfælled. Fælledparken er også hjemsted for Danmarks nationalstadion, Parken, hvor det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København har hjemmebane. Fælledparkens sydlige del lagde indtil 2007 også græs til Flyvevåbnets redningshelikopter. Efter at have modtaget en større donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har man nu opført en helikopterlandingsplads på Rigshospitalets tag.
Fælledparken er ved at gennemgå en fornyelse (mere om fornyelsen af Fælleden her)

Komponistkvarteret nær Svanemøllen hedder egentligt Strandvejskvarteret. Da husene blev bygget i perioden 1893 til 1903 gik Strandvejen ind til Trianglen, og Østerbogade hed Strandvejen. De de 393 byggeforeningshuse er tegnet af Frederik Bøttger for Arbejdernes byggeforening, og bygget op omkring en central plads med mindesten for bebyggelsens fædre. Oprindeligt var hvert hus lavet til tre familier. I dag er der mange enfamilieshuse.

I Kildevældsparken ligger Kildevældssøen, og på den anden side af gaden ligger Kildevældskirken. Navnet stammer tilbage fra landstedet Kildevæld, der oprindelig lå på hjørnet af Kildevældsgade og Østerbrogade. Det kan spores tilbage til 1743.

I Middelalderen dækkede landsbyen Serridslevs marker det meste af det som vi i dag kalder Vognmandsmarken og Bryggervangen. Jordene blev i 1530erne skænket til København, der brugte området, så byens mange bryggere kunne lade deres heste græsse og hvile sig, når de havde gået på de toppede brosten inde i byen. Som en naturlig følge blev stederne opkaldt Vognmandsmarken og Bryggervangen.
I begyndelsen af forrige århundrede blev jordene udstykket og benyttet til landbrug og gartneri. De første beboelser blev opført i Kildevældsgade, men først omkring 1900-tallet fandt man det nødvendigt at lave en bebyggelsesplan for området. I 1893 var en del af området blevet overført til militæret, der i 1897 afsluttede opførelsen af Ingeniørkasernen (Svanemøllen Kaserne)

Byggeriet til Øresundshospitalet stod på i årene 1875-1876. Det åbnede i 1878 som karantæne- og epidemihospital, samt som hjælpehospital for Blegdamshospitalet og Kommunehospitalet. Hospitalet havde kun 32 senge. Det blev nedlagt som hospital i 1980.

Østerfælled Torv var tidligere en kaserne for garderhusarne. 1. november 1940 blev Gardehusarkaserne på Østerbro omdøbt til Østerbrogades Kaserne. Garderhusarerne forlod kaserne i 1992 og BUPL overtog bygningerne. Det var også på Østerfælled - et græsningsareal - at Struensee, den 28. april 1772, blev halshugget.

I det første nummer af Østerbro Avis, der udkom den 1. november 1929, kunne man bl.a. læse at "Jacob Erlandsens Gade, Urbansgade og Borgmester Jensens Alle er Navnet på de nye Gader ved Vibenhus, hvor et nyt Kvarter i disse dage nærmer sig Fuldendelse."

[Jagtvej.]

[Trianglen hedder naturligvis sådan, fordi det er en trekantet plads. I 1800-tallet var Trianglen holdeplads for kapervogne, som kørte københavnerne ud til Dyrehaven. ]

[Linie 14 på vej mod byen holde ved "Supperterrinen" på Trianglen. "Bien", som er et andet populært navn for den runde kiosk, blev opført som en sporvognsventesal i 1904-07, bygget af P.V. Jensen-Klint, som senere byggede Grundtvigskirken. Trianglen hedder naturligvis sådan, fordi det er en trekantet plads. I 1800-tallet var Trianglen holdeplads for kapervogne, som kørte københavnerne ud til Dyrehaven. ]

["Supperterrinen" på Trianglen ses til venstre. "Bien", som er et andet populært navn for den runde kiosk, blev opført som en sporvognsventesal i 1904-07, bygget af P.V. Jensen-Klint, som senere byggede Grundtvigskirken. Trianglen hedder naturligvis sådan, fordi det er en trekantet plads. I 1800-tallet var Trianglen holdeplads for kapervogne, som kørte københavnerne ud til Dyrehaven. ]
[Østerbrogade set fra Trianglen.] [Linie 6 passerer Supermarkedet HB (Hovedstadens Brugsforening) på Jagtvejen.] [Kildevældskirken set fra øst mellem gaderne Frijsenborg Allé (senere Bryggervangen), til venstre, og Vognmandsmarken, til højre. (Foto fra 1949)] [Hans Knudsens Plads.]
[Svanegården på det der i dag hedder Sankt Jacobsplads over kirken af samme navn.] [Kildevældsgade ved Svanemøllen.] [Kildevældsgade ved Svanemøllen.]
[Hussarkasernen, også kendt som Østebrogade Kaserne, der i dag er lavet om til Øster Fælled Torv. Indtil 1908 var stedet endestation for sporvognene, men samme år blev det flyttet til den nye sporsløjfe ved Svanemøllen.] [Hussarkasernen, også kendt som Østebrogade Kaserne, der i dag er lavet om til Øster Fælled Torv. Det lave bindingsværkshus til venstre i billedet var et opholdsrum for personale ved sporvognene. Indtil 1908 var stedet endestation for sporvognene, men samme år blev det flyttet til den nye sporsløjfe ved Svanemøllen, hvor bindingsværkhuset står idag.]
 

Østre Gasværk blev opført 1878 og var Københavns andet gasværk, der blev opført som følge af at Vestre Gasværk, der var byens første gasværk, ikke længere kunne følge med efterspørgslen. Værket blev udvidet flere gange til firedobbelt kapacitet i årene 1883-1885 og 1894-1901. Det var i øvrigt under første udvidelse at gasværkets anden gasbeholder, som i dag huser Østre Gasværk Teater, blev bygget. Gasbeholderen der blev tegnet af Martin Nyrop, er den eneste af gasværkets bygninger der er bevaret i dag.

Østre Gasværk blev lukket ned i 1969, og i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses så der kunne bygges på området. Men det viste sig at grunden var så svært forurenet at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges. I dag er der fodboldbaner på det meste af grunden.

Til gasværket hørte de såkaldte Ny Lægeforeningens Boliger, eller Lægeforeningens Arbejderboliger - arbejderboliger opført på Østerbrogade (dengang Strandvejen) ved gasværket 1878 efter tegninger af Vilhelm Klein. Boligerne blev revet ned i 1959 og erstattet af høje modernistiske blokke, der administreres af Lægeforeningen.

 

Til start
Sitemap
Udskriv